|
|
 |
 |
 |
 |
|
|
Afholdte
møder
|
Mandag den 26. marts 2012
på Vejgaard bibliotek kl. 19.00
Dialogmøde med unge fra Sydslesvig
Mandag d. 14. november 2011 i Huset kl. 19.30
Hasserisgade 10, 9000 Aalborg
Festlig juleafslutning med fornem underholdning med "Gaardsangerne fra Aalborg".
Gårdsangerne består af en gruppe på 7 medlemmer med sang og musik. For 25 år siden arbejdede gårdsangerne på ungdomscentret i Aalborg og spillede og sang i gårdene i Aalborg Øst - deraf navnet!
På denne aften serveres gløgg og æbleskiver. Gå ikke glip af denne hyggelige og festlige aften som afsluttes i Huset.
Vi starter kl. 19.30 i Salen.
Mandag d. 24. oktober 2011 på Trekanten kl. 1900
Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst
Aftenens emne bliver præsenteret af Anke Spoorendonk. Hun vil tale om aktuelle politiske forhold i Sydslesvig, herunder skoleforhold.
 Anke Spoorendonk sidder i landdagen i Kiel for SSW (Syd Slesvigsk Vælgerforening). Hun voksede op i nærheden af Slesvig by. Hun læste tysk og historie på Københavns Universitet og blev i 1977 lærer på Duborg-Skolen, det danske gymnasium i Flensborg, hvorfra hun selv blev student i 1966.
Mellem 1990 og 1996 var hun kredsdagsmedlem i Slesvig-Flensborg kreds, hvor hun repræsenterede SSW i kulturudvalget. I 1996 blev hun for første gang valgt i den slesvig-holstenske landdag i Kiel, hvor hun som gruppeformand repræsenterede SSW på alle politiske felter.
I den aktuelle valgperiode (2009-2014) er SSW repræsenteret i landdagen med fire medlemmer. Anke Spoorendonks fagområder er uddannelses-, kultur- og europapolitikken.
Mandag d. 19. september 2011 på Vejgaard Bibliotek kl. 1900
Hadsundvej 35
Aftenens emne omhandler digter-præsten Kaj Munk. 
I samarbejde med Folkeuniversitetet har Aalborg Grænseforening inviteret lektor ved Aalborg Universitet Søren Dosenrode-Lynge til at fortælle om Kaj Munk og hans digtsamlinger.
Søren er bl.a. kendt for at have skrevet en del bøger om kristendom, politik og identitet.
Om Kaj Munk:
Kaj Munk blev for alvor kendt i 1931, da skuespillet Cant opførtes på Det Kongelige Teater; men allerede 1917 havde Munk skrevet sit første skuespil Pilatus, et bibelsk drama. Kaj Munk blev myrdet af Gestapo natten til 5. januar 1944 på Hørbylunde Bakke ved Silkeborg. Efter krigen blev Kaj Munk yderligere kendt bl.a. igennem filmatiseringen 1955 af skuespillet Ordet, skrevet i 1925.
Samtiden betragtede Kaj Munk som en af Nordens fremmeste dramatikere. Han var også uden tvivl en af Danmarks mest læste journalister. Men helt overordnet kan Kaj Munks liv og virke siges at have fem dimensioner: Den kritiske og samfundsrevsende debat og journalistik, hans kristne livssyn og svært definerbare lutheranske teologi, hans vildt anderledes, markante og omskiftelige politiske synspunkter og ikke mindst hans store skønlitterære produktion af især dramatik. Endelig er der hans fascinerende og inspirerende liv og gerning. Uanset hvilken side af Kaj Munk, man måtte finde interessant, er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at Kaj Munk var et menneske med høje etiske krav.
Denne spinkle, lettere skrutryggede og blege præsts ord afslører en brændende, bankende og brølende kæmpe, der ikke bare forholdt sig til stort set alt på hans tid, men også til en lang række højaktuelle emner som fx. diktatorer, krig, kristen modstand og ytringsfrihed.
Efter Lise Munks død i 1998 ønskede Professor, Dr. Søren Dosenrode at samle Kaj Munks arkiv og oprette et forskningscenter. Han dannede en bestyrelse og en støttekreds
Efter flere års forhandlinger med arvingerne og Kaj Munk Forfatterrettigheder Aps. fik Søren Dosenrode 2004 tilbudt det samlede arkiv for 1,5 mio. kr. Bestyrelsen tog efterfølgende kontakt til flere politiske partier om oprettelsen af centret. . I 60 året (2005) for Danmarks befrielse efter anden verdenskrig, afsatte Folketinget et beløb på 7 mio. kr. til køb af Kaj Munks arkiv og til drift af et Kaj Munk Forskningscenter ved Aalborg Universitet i 6 år.
Forskningscentrets opgave under ledelse af Dosenrode er blandt andet sikring af Kaj Munks arkiv for eftertiden. Men også formidling af viden om Kaj Munk og hans samtid!
I 2010 besøgte Aalborg Grænseforening på sin årlige tur Vedersø Kirke.
Torsdag d. 1. til søndag d. 4. september 2011
Grænselandstur til Kalmar i Sverige
Kalmar og Øland i Syd Sverige er målet for vores tur!
Vi har valgt at kalde turen "I Dronning Margrethes fodspor".
Byen Kalmar udgjorde rammen for det største historiske eksperiment, hvor man forsøgte at samle Norden under ét kronet hoved. Hovedet var Oluf 3. Haakonssøn, søn af Dronning Margrethe d. 1. og Haakon den 6. af Norge. Som bekendt lykkedes eksperimentet ikke. 
Vi skal på turen opleve det smukke Kalmar med det berømte Kalmar Slot og Øland med dens særprægede natur. Hertil vil vi opleve historiske ste-der på både udturen og hjemturen.
Vor første besøg er Vor Frue Kirke i Kalundborg, der regnes for at være Danmarks vigtigste bidrag til den europæiske middelalderarkitektur. Dens grundplan er et græsk kors, hvor hver af de fire korsarme afsluttes med et tårn, og det femte tårn rejser sig, hvilende på fire granitsøjler, over kirkens midtpunkt.
Vi skal bo på et skønt hotel midt i Kalmar! Hotellet ligger ved havnen og samtidig i centrum ved Stortorvet overfor domkirken.
Tilmelding til Niels Jørgen Kjærsgaard tlf. 9814 0570 eller Niels Frank på mobil: 22 170 160 eller mail: niels.frank@mail.tele.dk
Mandag den 23. maj 2011 på "Trekanten" kl. 19.00
Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst
Cand. theol. Eberhard von Oettingen vil fortælle om:
Kirke i Sydslesvig - mellem bekendelseskirkelighed og folke-kirkelighed.
Aftenens foredragsholder er Eberhard Von Oettingen, skoleleder på Jørgensby-Skolen i Flensborg og leder samtidig Feriekontoret som årligt sender sydslesvigske skolebørn til Danmark på ferierejser.
 Lige nu er han i gang med at videreudvikle ferierejse –aktiviteterne i samarbejde med Grænseforeningen, idet vi i år lancerer udveksling af skoleelever mellem Danmark og Sydslesvig i skoletiden to uger i november. Vi kalder det elevudveksling uge 45 og 46.
Eberhard er tillige en ivrig freelance skuespiller med Sydslesvigs satire/revy som kaldes ”Rødkål og Sauerkraut” en blanding af musik og billeder om hverdagen og finurlighederne i grænselandet.
Eberhard vil komme ind på følgende:
Foredraget præsenterer to hovedlinjer i den Danske Kirke i Sydslesvigs historie op igennem den sydslesvigske historie: Den danske folkekirkelige og den tyske bekendelseskirkelige - som især efter 2. verdenskrig gav anledning til politiske og kirkelige gnidninger i grænselandet. Strømninger som også kan findes i kirkeindretningen, arkitekturen og ikke mindst i liturgien. I dag lever de to evangelisk lutherske søsterkirker i bedste samhørighed side ved side, så spørgsmålet må stilles:
Hvorfor har vi stadig både en dansk og tysk kirke i grænselandet?
Diskussionen om adskillelsen mellem stat og kirke i Danmark er lige så gammel som den forfatning, der gjorde statskirken til folkets kirke og krævede, at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov (§ 80). Forfatningen er fra 1849, året efter revolutionsåret i Europa, som ligeledes blev året for starten på treårskrigen, den første slesvigske krig.
Dette var store begivenheder, som var med til at skitsere det særegne danske, hvorved folkelighed, nationalitet, demokrati og religiøs frihed endnu i dag forstås. Begreberne kom også til at præge synet på kristendom og folkekirke i Danmark. Et syn, som også har været under den nationale påvirkning fra de politiske begivenheder i grænselandet.
Den tyske kirke har et helt andet forhold til begreberne folk, folkelighed og synet på nationalitet. Dette forhold skyldes naturligvis den særegne tyske historie.
Den tyske kirke rejste sig efter 2. verdenskrig på fundamenterne af den bekendende kirke – en protestkirke i mellemkrigsårene og især i nazitiden. Lige før krigens slutning blev en stor del af Tysklands åndelige elite henrettet. Én af dem, Dietrich Bonhoeffer, var en af hovedtænkerne i den bekendende kirke, og det er især Bonhoeffers religiøse arv, der endnu kendetegner den aktuelle tyske kirkekultur. En af grundpillerne i den tyske kirkes kirkesyn er adskillelse mellem stat og kirke og kravet til kirken om at være et aktivt talerør i aktuelle samfundsanliggender.
Den tyske kirke står i dag i en brydningstid mellem reorganisering på det strukturelle og åndelige område. Store udfordringer for en kirke der forsøger at genvinde terræn i en moderne tid i et land, der står med store samfundsopgaver ikke mindst genforeningen.
Efter foredraget er der ekstra ordinær generalforsamling.
Årsmødetur fra lørdag den 28. til søndag den 29. maj 2011.
Foreningen vil igen i år arrangere en tur til De danske Årsmøder i Flensborg.
Yderligere oplysninger og tilmelding til turen skal ske til Frank Nielsen på tlf.: 9811 1376.
Lørdag omkring kl. 14.00 forventer vi at være fremme ved Jørgensby Skolen, hvor vores venskabsforbindelse holder deres årsmødefest. Her vil vi få kaffe med kage og deltage i deres festligheder, som for de voksne består af taler, underholdning, opvisning og sang, mens der for børnene vil være forskellige aktiviteter ude i skolegården.
Om aftenen skal vi spise og bagefter hygge os sammen med venskabsforbindelsen. 
Søndag morgen kl. 8.00 begynder vi dagen med flaghejsning og en kort udendørs gudstjeneste i Den danske Idrætspark ved Frueskoven, hvor vi også vil spise morgenmad.
Derefter skal vi ud for at se på byen, inden vi spiser frokost. Vi samles kl. 14.00 sammen med byens danske på Nørretorv for at gå i optog til Idrætsparken. Her vil der være taler, optræden, underholdning, gymnastikopvisning og meget mere.
Vi forventer at køre nordpå omkring kl. 17.00. Sidste år deltog omkring 20.000 danske i møderne i hele Sydslesvig.
Mandag d. 18. april 2011 i Nørre Tranders Kirkecenter kl. 19.00
Lemvigvej 100, Aalborg Øst
 Mandag d. 18 April i Nørretranders Kirkecenter kl. 19oo
Lemvigvej 100, Aalborg Øst
Kom og mød tidligere Grænsegendarm og Toldmester: Charles Andersen der holder foredrag om grænselandet under de 5 mørke år ved grænsen.
Charles opvoksede i Fræer der ligger mellem Aalborg og Hadsund, hvor hans forældre drev en gård men allerede som
6 åring forlod han hjemmet sammen med sin far på cykel til en større gård omkring Løgstør Egnen-- det var hårdt for en 6 åringe at starte som fårehyrde, her lærte han i sin ensomhed at spille på sin elskede mundharpe.
- Senere da Charles fyldte 18 blev han indkaldt som soldat til Dragonerne i Randers, her blev han oppasser for chefen – senere blev han beordret på befalingsmandsskole i Næstved noget han ikke kunne modsætte sig i tre år, derefter fik han tilbudt en karriere hos Dragonerne, men Charles valgte i stedet grænsegendarmeriet hvor han blev ansat i 1942 under den kendte Oberst Svend Bartholin Pauludan Muller.– Her var Charles så under krigen indtil 19. sep. 1944, hvor politi og gendarmer blev hentet af tyskerne, men Charles nåede at blive advaret og flygtede, Han begav sig til kæmner-kontoret i Bov hvor han fik falsk legimentation og gik ind i modstandsbevægelsen hvor han var med i mange våbennedkastninger, var mange gange tæt på at blive taget men var heldig hver gang.- Charles Andersen bistod også i det meget ubehagelige job at likvidere stikkere som der var adskillige af den gang.
Ved Tysklands overgivelse i 1945 stod han ved grænsen for at afvæbne de flygtende tyske soldater
I 1952 da Grænsegendarmeriet blev nedlagt Fik Charles tilbudt nyt job på Børsen toldkammer i København- her var han i 3 år indtil han fik nyt som toldmester i Aalborg hvor han var til 1980.
Charles Andersen er en meget dygtig fortæller og har mange anekdoter om sit lange liv han er kendt i radio og tit gæst i ”Nordjydske billeder med Margit Brandt” han giver også gerne et nummer på sin mundharpe og måske en vise som man aldrig har hørt før.
Aftenen afsluttes med generalforsamling i Grænseforeningen med dagsorden iflg. vedtægterne.
Der er gratis adgang for alle.
Mandag den 21. marts 2011 på "Trekanten" kl. 19.00
Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst
|
|
I aften har vi to foredragsholder, nemlig Viggo Uttrup og Niels Frank. Aftenen er en "opvarmning" til vores Grænselandstur, som i år går til Sydsverige, nærmere betegnet Kalmar og Øland. Temaet for tu-ren er: "I Dronning Margrethes fodspor".
Dronning Margrethe den 1. var en meget handlekraftig og viljestærk dame. Som den eneste lykkedes det for hende at samle Norden under ét rige. Dronningen havde en hofmesterinde ved navn Merete Ulfsdat-ter. Meretes mor var den Hellige Birgitte af Vadstena..
På linje med Dronning Margrethe var hun også en meget handlekraftig dame og politiker i en og samme person. Hun grundlagde Birgittaordenen. Om hende og ordenen vil Viggo Uttrup fortælle.
Niels Frank vil derefter fortælle om de seværdigheder og højdepunkter vi skal møde på turen.
|
 
|
|
Lørdag den 29. maj 2010
Årsmødetur fra lørdag den 29. til søndag den 30. maj.
Foreningen vil igen i år arrangere en tur til De danske Årsmøder i Flensborg. Tilmelding til turen skal ske hurtigst muligt eller senest den 22. maj hos Niels Jørgen Kjærsgaard på tlf. 98 14 05 70, som også kan give de sidste oplysninger om pris og transport.
|
 |
Lørdag omkring kl. 14.00 forventer vi at være fremme ved Jens Jessen Skolen, hvor vores venskabsforbindelse holder deres årsmødefest i år. Her vil vi få kaffe med kage og deltage i deres festligheder, som for de voksnes vedkommende består af taler, underholdning, opvisning og sang, mens der for børnene vil være forskellige aktiviteter ude i skolegården. Om
|
|
aftenen skal vi spise og bagefter hygge os sammen med venskabsforeningen.
|
 |
|
Søndag morgen kl. 8.00 begynder vi dagen med flaghejsning og en kort udendørs gudstjeneste i Den danske Idrætspark ved Frueskoven, hvor orkestret Hejmdal fra Harreslev spiller til. Her spiser vi også morgenmad. Derefter skal vi ud for at se på byen, eller hvad venskabsforbindelsen nu finder på, da det er den, der står for alt det praktiske vedrørende alle aktiviteterne i Flensborg - sidste år var det et besøg i
|
 |
Sct. Hans Danske Kirke - inden vi spiser frokost. |
|
Vi samles kl. 14.00 sammen med byens danske på Nørretorv og i Storegade for at gå i optog til Idrætsparken, hvor der vil være taler, optræden, underholdning, gymnastikopvisning, salgsboder og meget
|
|
mere. Vi forventer at køre nordpå omkring kl. 17.00. Sidste år deltog godt 20.000 danske i møderne i hele Sydslesvig - et deltagerantal, der har været meget stabilt de sidste mange år.
Læs uddybende om årsmøderne ved at klikke på "Årsmøder".
|
 |
|
Se billeder eller videoklip fra tidligere årsmødeture ved at klikke på hhv. "2006", "2007", "2008", "2009", "Videoklip 2007", "Videoklip 2008" eller "Videoklip 2009".
|
|
Mandag den 7. juni 2010
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg kl. 1900.
Glædelig nyhed! Det - på grund af snestorm - aflyste møde fra den 22. februar vil blive gennemført på ovenstående dato.
Karl Otto Meyer - en af Sydslesvigs meget markante danske personligheder - vil holde foredraget: ”Livet i et mindretal”. Han vil ikke bare fortælle om mindretallet i almindelighed, men også om sit
|
 |
eget meget spændende liv og virke for det danske syd for grænsen.
Sin skolegang begyndte han i Tarup Danske Privatskole, hvorefter han kom på Duborg Skolen. Under anden verdenskrig flygtede han under en orlov fra den tyske hær til Fyn, hvor han gik ind i modstandskampen. Var også med til at sende illegal dansk radio til Sydslesvig efter krigen, samtidig med han læste til lærer på Skårup Seminarium. Han var først lærer på den danske skole i Husum, senere blev han skoleleder i Skovlund, chefredaktør på Flensborg Avis, medlem af
|
kredsdagen i Flensborg Amt og landdagen i Kiel samt medlem af kommunerådet i Skovlund.
I perioden 1952-1954 blev han suspenderet som skoleleder pga. det tyske ”Berufsverbot”, da han |
|
havde udtalt sig kritisk om Tysklands genoprustning efter krigen, men blev genansat efter en retssag, som han vandt.
Han er også blevet tildelt Kaj Munks hæderspris ”for sin fremragende indsats for danskheden i Sydslesvig og for Flensborg Avis” samt Ken-
|
 |
 |
nedy Society of Denmarks pris ”for sit mod til at fremføre og fastholde fundamentale menneskerettigheder som talsmand for det danske mindretal i Sydslesvig, og for at kunne forene dette arbejde med et engageret virke for delstatens almene interesser”. I 2008 blev han foreslået som æresborger i Slesvig-Holsten, men denne hæder takkede han nej til med henvisning til, at det danske mindretal endnu ikke havde opnået fuld ligestilling i forhold til dets tyske medborgere.
|
|
Karl Otto Meyer er for øvrigt en af de få sydslesvigere, der stadig har genforeningshåbet i behold,
|
|
hvilket han bl.a. begrunder med, at det ikke bare er ham selv og hans kone Marie, der er aktive inden for det danske, men også hans 5 børn, 11 børnebørn og indtil videre 14 oldebørn. Sønnen Flemming Meyer trådte således ved sidste valg i sin fars fodspor, da han blev valgt som et af de fire danske medlemmer til Landdagen i Kiel.
Ved flere lejligheder har han også kommenteret Grænseforeningens nye linje, som han ikke altid er helt enig i. Læs uddybende om dette ved at klikke på "Debat".
|
 |
| |
|
Torsdag den 2. september 2010
Sydslesvig tur fra torsdag den 2. til søndag 5. september.
Årets Grænseforeningstur, som er et tilbud til alle interesserede, går igen til Sydslesvig, efter vi
|
 |
sidste år var på besøg i Skåne - en anden gammel dansk landsdel. Prisen for turen er kr. 2.450- med fuld pension - regnet fra torsdag aften til søndag middag - i dobbeltværelse, men uden entreer. Tillæg for enkeltværelse.
Hvis turen har interesse, så ring hurtigst muligt til Niels Jørgen Kjærsgaard på tlf. 98 14 05 70 eller Niels Frank på tlf. 22 17 01 60, da det forventes -
|
|
i lighed med de tidligere ture - at blive rift om pladserne. Ved flere ture har der været flere tilmeldte, end der har været pladser.
Sidste frist for tilmelding er søndag den 4. juli, men jo før, desto bedre af hensyn til bestilling af bus og antallet af hotelværelser. For yderligere oplysninger om turen eller bestilling af det trykte program - så kontakt venligst en af ovenstående.
Læs udførligt om denne spændende tur ved at klikke på "Sydslesvig tur 2010".
|
 |
|
Bemærk at turen begynder allerede torsdag kl. 8.00 fra Nordjyske Stiftstidendes parkeringsplads Langagervej 1, Aalborg Øst. Forventet hjemkomst samme sted søndag aften omkring kl. 19.00.
Læs om foreningens tidligere ture ved at klikke på de respektive årstal "2003", "2004", "2005", "2006", "2007", "2008" og "2009".
|
|
Mandag den 27. september 2010
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg kl. 1900.
Flensborgs danske provst Viggo Jacobsen fra Helligåndskirken har valgt at kalde sit indlæg for: ”Mindretal og trofasthed”, noget han om nogen kan berette om, da han har været ansat ved den
|
 |
danske kirke i Sydslesvig siden 1983 og er bosat i Flensborg.
Allerede fra barnsben måtte han forholde sig til problematikken mellem dansk og tysk, da han er vokset op i et landsogn mellem Aabenraa og Sønderborg, hvor der dengang var et forholdsvis stort tysk mindretal. Denne problematik bliver heldigvis mindre og mindre, hvad enten man opholder sig nord eller syd for grænsen.
|
| |
 |
|
Efter teologisk embedseksamen i 1979 fik han først en stilling
|
|
som sømandspræst i Rotterdam, hvor han var ansat i godt 4 år. Derefter kom han til den store moderne danske Ansgar Kirke - en gave fra A. P. Møllers Fond - i den nordlige del af Flensborg. Her afløste han den kendte Martin Nørgaard, der havde været præst i Sydslesvig siden 1942.Ti år senere blev
|
|
han udnævnt til provst for Dansk Kirke i Sydslesvig og blev derved knyttet til Helligåndskirken og det tilhørende Helligånds Sogn i Flensborg midtby.
|
 |
Viggo Jacobsen vil bl.a. fortælle om, hvor livsbekræftende det er at have sit virke i det danske mindretal, for her må alle være meget bevidste om, hvad de gør, og hvad de står for. Intet ville være lettere end bare at lade stå til og følge flertalsbefolkningen. Den trofasthed og det engagement overfor det danske,
|
| som han har mødt - ikke bare i de to sogne han har virket i, men |
|
|
over hele Sydslesvig - glæder ham meget, da det trods alt er mange år siden at lands- delen var en del af Danmark.
Også ved de sidste valg har sydslesvigerne vist deres trofasthed over for det danske. Ved Landdagsvalget i 2009 fordoblede Sydslesvigs Vælgerforening sine mandater i Kiel, og ved kommunevalget i 2008 havde det ligeledes en pæn fremgang, hvor SSW i Harreslev fik 39,6 % af stemmerne og blev det største parti. I Flensborg fik det 22 %og blev det næst største parti. I den forbindelse skal det lige nævnes, at der også er
|
 |
tyske sydslesvigere, der stemmer dansk, fordi de mener, at SSW har den bedste politik og gør mest for regionen Sydslesvig, men der findes også danske sydslesvigere, der ikke er politisk enige med det parti, der burde
|
være deres, og derfor stemmer på et tysk parti.
|
|
Mandag den 25. oktober 2010
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg kl. 1900.
”Det danske mindretal i hagekorsets skygge 1933-1945” er, hvad museumsinspektør ph.d. Axel Johnsen fra Gråsten har valgt at kalde sit indlæg. Han er født i 1970, opvokset i Tønder, har læst historie og tysk ved Århus Universitet og er pt. ansat ved museet på Koldinghus.
|
 |
Det var ikke nemt at være dansksindet sydslesviger efter 1933. Det nye nazistiske styre så med mistro på mindretallet, fordi det stod uden for det tyske ”Volksgemein- schaft” og tilmed krævede kulturelle og sociale særrettigheder. Derfor blev de 12 år under hagekorset en ørkenvandring for mindretallet, der så sin bevægelsesfrihed som kulturelt mindretal indskrænket til et minimum. Det gjaldt på alle områder af dets
|
|
virke og ikke mindst i mindretallets ungdomsarbejde, der
|
 |
|
blev besværliggjort af nazisystemets evige krav om ungdommens politiske ensretning som forberedelse til den forestående krig.
Mindretallets ledelse manøvrerede sig dygtigt igennem dette urolige og lumske farvand. Dette skyldtes ikke mindst, at de fleste ledende personer
|
|
var danske nordslesvigere, der havde kæmpet for den danske sag i kejsertidens Tyskland, hvor
|
 |
forholdene havde været mindst lige så umulige - hvis ikke værre. Det danske mindretals ledere vidste, hvordan den nationale kamp mod et intolerant og brutalt styre skulle føres - helt roligt, fattet, disciplineret og
|
| uden heroiske enmandsoperationer med efterfølgende martyrier. |
 |
| |
|
Takket være erfaringerne Nordslesvig 1864 til 1920 - og på trods
|
|
af yngre generationers krav om kraftigere modstand - lykkedes det mindretallet at bevare mest muligt af sit kulturelle råderum. Selvom hundredvis af elever på de danske skoler blev presset til at melde sig ind i de tyske skoler, fortsatte de danske skoler trods alt deres arbejde helt frem til maj
|
|
1945 - ja, der blev endda bygget nye danske skoler i Tønning og Slesvig by. Også kirkelivet, foreningslivet og ungdomsarbejdet fortsatte faktisk perioden igennem. Det samme gjaldt også for Flensborg Avis, som endte med at blive det eneste ikke-ensrettede blad i hele Hitler Tyskland.
|
 |
| Hvordan kunne dette nu overhovedet lade sig gøre? Dette spørgsmål er der flere |
 |
svar på. Foredraget besvarer de vigtigste af dem og tegner nogle |
|
billeder af et mindretal, der dygtigt udnyttede erfaringerne fra kejsertiden og som elegant udnyttede de muligheder, den dansk-tyske udenrigspolitik gav.
Mindretallet undgik konsekvent at iscenesætte sig selv som martyrer - i hvert fald så længe ensretningen og krigen rasede. Først efter den tyske kapitulation i maj 1945 spillede mindretallet dette kort ud: De tolv onde år berettigede i sig selv til en genforening med Danmark.
|
|
I tilknytning til foredraget kan foreningen anbefale, at interesserede læser Franz Wingenders meget spændende bog "Modstand i Sydslesvig -før og efter 1945". Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan læses her på hjemmesiden eller evt. skrives ud på papir. Klik på titlen ovenfor.
|
|
Onsdag den 1. december 2010
Huset, Hasserisgade 10, Aalborg kl. 1900.
|
 |
Årets møderække sluttes af med en hyggelig sangaften ledet af den ikke bare dygtige musikalsk set, men også festlige Johan Herold ved klaveret. Han var tidligere organisationskonsulent i Grænseforeningen i København. Vi skal ikke bare synge de gode gamle, men også de helt nye sange fra Højskolesangbogen. Vi vil således i løbet af aftenen komme igennem forskellige stilarter og flere århundreder, og Herold vil som sædvanligt komme med sine kommentarer dertil.
|
|
Der vil - ligesom de tidligere år - også være mulighed for at købe julegløgg og varme æbleskiver.
|
|
De sydslesvigske julemærker, der er med til at synliggøre det danske arbejde syd for grænsen, kan købes ved mødet. Overskuddet fra salget af mærkerne går til det danske humanitære arbejde i Sydslesvig.
Se de sydslesvigske mærker i hele ark tilbage til 2001 ved at klikke på "Sideoversigt".
|
 |
Mandag den 26. oktober
2009
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
Flensborgs forh. danske provst
Christian B. Karstoft vil holde foredraget:
”Ugle Herred, en mini verden lukket op af sine
stednavne”. Han var i 29 år præst i Ugle
Herred og i senere 14 år ved den danske hovedkirke
i Sydslesvig - Helligåndskirken i
Flensborg. |
 |
Ugle Herred, som ligger lige
syd for Flensborg, blev allerede nævnt i kong
Valdemars Jordebog i 1231 og hørte i middelalderen
til Istedsyssel. Senere kom det under Flensborg
Amt, men ligger nu i kreds Slesvig-Flensborg. Dets
våbenbillede er en ugle og en af dets kendte
landsbyer er Oversø.
|
|
De fleste
stednavne i
Sydslesvig er danske af
oprindelse lige med undtagelse
af blandingsområdet |
|
mellem Ejderen og Egernførde.
Derfor kan man ud fra dem lære meget om
bondebefolkningens historie og om landskabets
karakter ligesom nord for grænsen. F.eks. af
stednavne, der ender på ager, eng, mose, hede,
lund, skov, bæk, sø osv.
I dag er det
heldigvis sådan, at dansk og tysk er for hinanden
og ikke mod |
 |
|
hinanden, hvilket bl.a. har ført
til, at man ikke længere fornægter landsdelens
danske fortid og ofte bruger tosprogede
oversigtstavler og i nogle tilfælde også
tosprogede by- og
gadeskilte.
|
|
Mandag den 28. september
2009
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
”Duborg Skolen - fortid og
nutid” er, hvad tidligere rektor på det danske
gymnasium i Flensborg Erik Jensen har valgt
at kalde sit indlæg. Han
var skolens rektor fra 1989 til 2003, hvor han gik
på |
 |
pension, og er i dag formand
for Voksenundervisningen i
Sydslesvig.
Duborg Skolen er opført på
tomten af det forhenværende Duborg Slot på Duborg
Banke med udsigt over hele Flensborg og tegnet af
den kendte flensborgske arkitekt Andreas Dall, som
for øvrigt også arbejdede sammen med
Aalborg arkitekten Einar
Packness. |
|
Skolen begyndte i 1920 i
”Hjemmet” i
Mariegade - Flensborg
Avis redaktøren Jens
Jessens tidligere private bolig.
Eleverne flyttede derfra og op til
den nyopførte
|
 |
 |
skole på Duborg Banke i 1923.
Skolen begyndte som dansk realskole, men siden
1958 har den været dansk gymnasium, hvis eksaminer
er anerkendt både i Danmark og Tyskland. Den var
det eneste danske gymnasium i Sydslesvig indtil
2008, hvor et helt nyt og meget moderne - A. P. Møller
Skolen - blev indviet i Slesvig by med plads til
625 elever. |
|
På Duborg Skolen undervises
gymnasieelever fra 7. og op til 13. klasse.
I 2007 havde
|
|
skolen godt 1050 elever og
udklækkede omkring 170 studenter. Eleverne
undervises på dansk i alle fag, dog ikke i tysk,
hvor der undervises på modersmålsstade parallelt
med dansk.
|
|
Torsdag den 3. september
2009
Skåne tur fra torsdag den 3. til
søndag 6. september.
For at prøve noget
nyt vil
Årets Grænseforeningstur, som er et tilbud til alle
interesserede, gå til |
 |
den gamle danske landsdel Skåne i
stedet for til Sydslesvig. Prisen for turen
er med halvpension kr. 2400- i dobbeltværelse, men
uden entreer. Tillæg for enkeltværelse. Der tages
forbehold for kursjusteringer af
kronen.
Hvis turen har interesse, så
ring hurtigst muligt til Niels Jørgen
Kjærsgaard på tlf. 98 14 05
70 eller Niels Frank på tlf. 22 17 01 60, da det
forventes - |
|
i lighed med de tidligere ture -
at blive rift om pladserne. Ved flere ture har der
været flere tilmeldte, end der har været
pladser.
Sidste frist for tilmelding er
torsdag den 30. juni, men jo før, desto
bedre af hensyn til bestilling af bus og
antallet af hotelværelser. For yderligere
oplysninger eller bestilling af det trykte
program, kontakt en af ovenstående.
Læs
udførligt om denne spændende tur ved at klikke på
"Skåne
tur". |
 |
|
Bemærk at turen begynder
allerede torsdag kl. 8.00 fra Nordjyske
Stiftstidendes parkeringsplads.
Læs om
foreningens tidligere ture ved at klikke på de
respektive årstal "2003",
"2004",
"2005",
"2006", "2007" eller "2008".
|
|
Lørdag den 6. juni 2009
Årsmødetur fra lørdag den 6. til
søndag den 7. juni.
Foreningen vil igen i år
arrangere en tur til De danske Årsmøder i
Flensborg. Tilmelding til turen skal ske hurtigst
muligt eller senest den 23. maj hos Claus Nielsen
på tlf. 98 18 22 39, som også kan give de sidste
oplysninger om pris og transport. |
 |
Lørdag omkring kl. 14.00
forventer vi at være fremme ved Jørgensby Skolen,
hvor vores venskabsforbindelse holder deres
årsmødefest i år. Her vil vi få kaffe med kage og
deltage i deres festligheder, som for de voksnes
vedkommende består af taler, underholdning,
opvisning og sang, mens der for børnene vil være
forskellige aktiviteter ude i
skolegården. Om |
|
aftenen skal vi spise og bagefter
hygge os sammen med
venskabsforeningen.
|
 |
|
Søndag morgen kl. 8.00 begynder
vi dagen med flaghejsning og en kort udendørs
gudstjeneste i Den danske Idrætspark ved
Frueskoven, hvor orkestret Hejmdal fra Harreslev
spiller til. Her spiser vi også morgenmad.
Derefter skal vi ud for at se på byen, eller hvad
venskabsforbindelsen nu finder på, da det er den,
der står for alt det praktiske vedrørende alle
aktiviteterne i
Flensborg - sidste år
var det et besøg i |
 |
Flensborg Bymuseum -
inden vi spiser frokost. |
Vi samles kl. 14.00 sammen
med byens danske på Nørretorv
og i Storegade for at gå i
optog til Idrætsparken, hvor der vil være
taler, optræden, underholdning,
gymnastikopvisning, salgsboder og
meget |
|
mere. Vi forventer at køre nordpå
omkring kl. 17.00. Sidste år deltog godt 20.000
danske i
møderne i hele Sydslesvig - et
deltagerantal, der har været meget stabilt de
sidste mange år.
Læs uddybende om
årsmøderne ved at klikke på "Årsmøder".
|
 |
|
Se billeder eller videoklip fra
tidligere årsmødeture ved at klikke på hhv. "2006",
"2007",
"2008",
"2009",
"Videoklip
2007", "Videoklip
2008" eller "Videoklip
2009".
|
|
Mandag den 1. juni
2009
Busrejse fra mandag den 1. til
søndag den 7. juni.
Samarbejdet mellem
Grænseforeningen og Foreningen Norden har ført
til, at vore medlemmer også kan
deltage i deres syv dages busrejse til Strasbourg,
Heidelberg og
Baden-Baden. Prisen for |
 |
turen er kr. 3.395- pr. person i
dobbelt værelse med
halvpension. Tillæg for eneværelse kr. 555-. Hvis
turen har interesse eller for yderligere
oplysninger, så ring hurtigst muligt til Just
Justesen på tlf. 65 38 25 50.
|
|
Turen går til Schwarzwald og
Alsace på begge sider af Rhinen. Byerne
Heidelberg, Strasbourg, Baden-Baden, Gengenbach og
Zell am Harmersbach vil blive
besøgt. I Strasbourg bliver der bl.a. |
|
mulighed for at se det gamle og
det nye EU-Parlament, den store katedral og opleve
en kanalsejltur til byens seværdigheder. På en tur
i vinlandet skal der også smages på de dejlige
druer på flasker.
På ud- og hjemrejsen
overnattes der på et hotel i Melsungen syd for
Kassel,
og i
den lille blomstersmykkede by
Oberharmersbach er der fire |
 |
dages ophold
på det privatejede Hotel Grünwinkel, hvor
værtinden og hendes familie tager sig af gæsterne
ved morgenbordet og middagen om
aftenen.
Læs uddybende om turen på http://www.aalborg.foreningen-norden.dk./.
|
|
Mandag den 18. maj
2009
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
Fhv. skoleinspektør Arne Sloth
Kristoffersen fra Bavnebakkeskolen i Støvring vil
holde foredraget: ”Skånelandenes danske
historie”. Foreningen er ham meget taknemlig
over, at han med så kort varsel har haft mulighed
for at træde til, da Niels Frank desværre har
måttet melde afbud pga. sygdom. Da indlægget skal
ses som en optakt til turen i september, der netop
går til Skåne, vil foreningens formand bagefter
fortælle uddybende om selve turen og dens
afvikling.
|
 |
Skånelandene og Sydslesvig har
det til fælles, at begge områder oprindelig var
danske kærnelande, men hvor Skånelandene kæmpede
for at forblive danske efter krigene i 1600
tallet, valgte de i Sydslesvig til sidst at blive
tyske pga. en intens fortyskningspolitik, som var
godkendt af de danske konger - læs uddybende på
siden "Hvad
er Sydslesvig". |
| |
 |
|
Flere skånske oprør
mod
svenskerne blev slået ned med stor
brutalitet.
Oprørerne, de såkaldte snaphaner, blev ofte
tortureret til døde, og i områder, hvor der var
mange snaphaner, blev civilbefolkningen ofte udsat
for overgreb - i et tilfælde blev alle voksne mænd
forsøgt henrettet. Ved freden i Roskilde skrev
Sverige under på, at områderne ikke måtte
forsvenskes. De skulle have lov til at bevare
deres danske love, sprog og levevis, men efter en
årrække glemte svenskerne alt om dette, og en
forsvenskningspolitik
uden sidestykke blev gennemført, hvilket |
 |
ikke var så almindeligt på den
tid, da det var normalt, at sejrherrerne lod de
erobrede områder passe sig selv, blot de havde
overhøjheden over området. |
| |
|
Af Skånelandene er Bornholm
stadig dansk -
de smed svenskerne ud - og Anholt,
som svenskerne glemte at få
med.
|
|
Mandag den 20. april
2009
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
Først et indlæg af tidl. rektor
for Aalborg Universitet
Sven Caspersen, som han har valgt at
kalde |
 |
for: ”Min vej til
Grænseforeningen”. Han er for
øvrigt også tingvalgt
medlem af
Grænseforeningens Hovedstyrelse. Efter foredraget
generalforsamling med dagsorden iflg.
vedtægterne.
Da Caspersen er født og
opvokset i Aabenraa i et hjem, der var meget
optaget af det nationale
spørgsmål vedrørende Sønderjylland, var vejen
til |
|
Grænseforeningen let at finde for
ham som voksen. Hans familie
kæmpede for det danske i
30’erne
|
|
og 40’erne og efter det nationale
jordskred i Sydslesvig efter 1945, støttede den
det danske mindretal dernede i både ord og
handling - bl.a. som ferieværtsfamilie.
I
sin tid som rektor på Aalborg Universitet fra 1976
til 2004 lagde han megen vægt på, at de unge
skulle have et dybtgående kendskab til vort eget
samfund og vor egen kultur, da de derved bedre
kunne forstå og respektere
andres.
|
 |
|
Foredraget vil også handle om
tiden fra 1935 til 1954 i Aabenraa og om hans
mange oplevelser som rektor på Aalborg
Universitet.
Dybbølmærkerne,
der er med til at synliggøre foreningen og det
danske arbejde syd for grænsen, kan også købes ved
mødet.
|
|
Mandag den 16. marts
2009
Haraldslund Vand- og Kulturhus,
Kastetvej 83, Aalborg kl. 1900.
De sidste mange års
Grænselandsdag bliver nu afløst af en hyggeaften,
der begynder med spisning efterfulgt af
underholdning ved Wolfgang og Bodil Dibbern fra
Løgumkloster. |
 |
De vil fremføre ”Det lyder
som et eventyr”, hvor de igennem lysbilleder,
sang, musik og fortællinger vil vise træk af en
nations storhed, fald og genrejsning. Væsentlige
historiske begivenheder vil blive berørt - ikke
bare de store, men også de mindre, hvortil der
ofte er knyttet mange
sjove
|
|
og til tider glemte
enkeltheder.
Aftenen begynder som nævnt med
spisning, hvor der serveres skipperlabskovs til en
pris af
ca.
kr.
|
|
60-, og dertil kan der købes
drikkevarer til rimelige priser. Herefter sørger
det tidligere forstanderpar fra Højer Ungdomsskole
for underholdningen.
Wolfgang Dibbern er
født og
opvokset
i Flensborg. Han blev først uddannet som
rørsmed, senere læste han til lærer, for til sidst
at studere pædagogik og psykologi. Bodil
Dibbern,
som stammer fra Sjælland, er
læreruddannet, |
 |
|
men læste senere til
musikpædagog. Hun har også ledet flere voksenkor -
sidst Højer Koret. |
 |
De vil med
billeder,
fortællinger, musik og sang komme igennem
hele Sønderjyllands
spændende historie begyndende med opførelsen af
Danevirke i 650 og sluttende af med
folkeafstemningen i 1920. De vil bl.a. også
fortælle om Christian I’s skæbnesvangre aftale med
de holstenske herremænd om, at det tyske Holsten
og det danske Slesvig skulle forblive evig udelt
sammen, om de slesvigske krige, om hvordan det var
at leve under tysk styre efter 1864, om at skulle
deltage i de tyske krige og meget
andet.
|
|
Mandag den 23. februar
2009
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
"Danevirke og Danevirkemuseet”
er, hvad museumsinspektør og arkæolog Nis
Hardt fra det danske Danevirke Museum, har valgt
at kalde sit indlæg, som vil blive ledsaget af
lysbilleder. |
 |
Han er dansk sydslesviger,
kandidat fra Aarhus Universitet, har tidligere
været ansat ved flere kulturhistoriske
institutioner nord og syd for grænsen og har
skrevet en række bøger og artikler om arkæologiske
og historiske emner. Han og museet samarbejder
bl.a. også med de tyske myndigheder om
skabelsen af en "arkæologisk park" ved
Valdemarsmuren samt om en
|
|
genopførsel af skanse 14 fra
krigen i
1864. Hardt blev i 2006 tildelt
Grænseforeningens Kulturpris.
Danevirke -
Nordens største fortidsminde - blev opført mellem
år 650 og 1200, og det består af omkring 30 km volde,
som
ligger mellem Hedeby Nor i øst og Hollingsted i
vest. Moserne mod
vest |
|
og syd og skovene mod øst dannede
sammen med Danevirke en
naturlig |
 |
 |
grænse og et forsvarsanlæg mod
syd for Danmark. Flere lande arbejder nu ihærdigt
på at få Danevirke anlægget optaget på UNESCO’s
kulturarvsliste.
Danevirke Museum, der
ligger tæt på Valdemarsmuren, ejes og
|
|
drives af Sydslesvigsk Forening.
Her kan man på en spændende og pædagogisk måde få
et overblik over voldenes historie. Museet er i
øjeblikket ved at opbygge en ny udstilling, der
skal vise mindretallets
historie. |
| |
Mødet er tilrettelagt i samarbejde med
Folkeuniversitetet i
Aalborg.
|
|
Mandag den 24. november
2008
Huset, Hasserisgade 10, Aalborg
kl. 1900.
|
 |
Årets møderække sluttes af med
en hyggelig sangaften med adjunkt, organist
og korleder Else Højgaard Smidt fra Brønderslev
ved klaveret. Vi skal synge både de gode gamle,
men også de helt nye sange fra den nye
Højskolesangbog, som udkom i efteråret 2006. Vi
vil således i løbet af aftenen komme igennem
forskellige stilarter og flere
århundreder. |
|
Endvidere vil Mofi Koret, som er et
meget dygtigt amatørkor på godt 30
medlemmer, komme for
at |
|
underholde med nogle numre. Koret
er et blandet kor, som blev dannet i 1975, og dets
sangvalg er meget bredt. Det strækker sig fra
større klassiske værker - over kirkemusik, danske
og nordiske lyriske sange til folkeviser. I den
rytmiske del synger det også en del spirituals.
Der vil også være mulighed for at købe
gløgg og æbleskiver. |
 |
|
De
sydslesvigske julemærker, der er med til at synliggøre
det danske arbejde
i Sydslesvig, kan købes ved mødet. Overskuddet fra
salget af mærkerne går til det danske humanitære
arbejde syd for
grænsen.
|
|
Mandag den 20. oktober
2008
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
Landssekretær for Sydslesvigsk
Vælgerforening Dieter Lenz vil holde foredraget:
”Mindretallets situation i dag”. Han er
født og opvokset i Flensborg, har gået i dansk
børnehave og skole med afsluttende
studentereksamen på Duborg Skolen, har været dansk
spejder og medlem af Dansk Gymnastikforening
Flensborg, hvilket han for øvrigt stadig
er.
|
 |
Lenz mener, at det er meget
vigtigt, at vi danske nord for grænsen får en reel
oplysning om, hvad der sker hos danskerne i
Sydslesvig, da mange af de udsagn, der
bringes
i medierne, ofte er meget personlige og
forvirrende |
|
for udenforstående. Det er for
ham også vigtigt, at sydslesvigerne af
rigsdanskerne bliver betragtet som en del af den
samlede danskhed. |
 |
|
I grænselandet er det
heldigvis blevet sådan i dag, at mindretallet ikke
længere er en modspiller, men en medspiller, og at
mindretalspolitikken også er vigtig for de tyske
politikere i både Kiel og Berlin. Spørgsmålet er
så bare, om mindretallet har de strukturer og det
fællesskab, der skal til
for at
klare denne
udfordring, da det
ikke
|
|
længere kan nøjes med at være
navlebeskuende. En spændende udvikling, som
langtfra er
slut.
|
|
Mandag den 22. september
2008
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
Ændret på grund af
Nis Hardts sygdom.
Jens A. Christiansen, der er
generalsekretær for Sydslesvigsk Forening, som er
de danske sydslesvigeres kulturelle
hovedorganisation, vil holde foredraget:
”Sydslesvig -
Danmark tur/retur”. |
 |
Han vil fortælle om, hvordan
det ud fra personlige oplevelser er at være dansk
syd- slesviger nord og syd for grænsen, om
begrebet danskhed i almindelighed og om
mindretallets bæredygtighed her i det 21.
århundrede.
Jens A. Christiansen
stammer fra en gammel dansk sydslesvigsk
familie. Morfaderen var dansk byrådsmedlem, farforældrene var
meget bevidste danske, en farbror var
|
|
dansk vandrelærer og faderen
journalist på Flensborg Avis. I 1961 flyttede
familien til Bonn, hvor han først rigtigt lærte at
tale flydende tysk. Senere flyttede den til
Danmark, hvor det sårede ham, at han af sine
landsmænd ofte blev opfattet som tysker, men
sværest var det dog for ham, når nogle fandt på at
kalde ham for et nazisvin. Efter at være blevet
færdig som cand. phil. og have
haft flere forskellige |
|
|
stillinger i kongeriget, vendte
Christiansen i 2001 tilbage til sit udgangspunkt -
Flensborg - til sin nuværende
stilling.
Lodsedler til Det Sønderjyske
Lotteri, hvis overskud går til det danske
arbejde i Sydslesvig, kan også købes ved
mødet.
|
|
Det aflyste foredrag.
"Danevirke og Danevirkemuseet”
er, hvad museumsinspektør og arkæolog Nis
Hardt fra det danske Danevirke Museum, har valgt
at kalde sit indlæg, som vil blive ledsaget af
lysbilleder. |
 |
Han er dansk sydslesviger,
kandidat fra Aarhus Universitet, har tidligere
været ansat ved flere kulturhistoriske
institutioner nord og syd for grænsen og har
skrevet en række bøger og artikler om arkæologiske
og historiske emner. Han og museet samarbejder
bl.a. også med de tyske myndigheder om skabelsen
af en
"arkæologisk park" ved
Valdemarsmuren samt om en
|
|
genopførsel af skanse 14 fra
krigen i
1864. Hardt blev i 2006 tildelt
Grænseforeningens Kulturpris.
Danevirke,
Nordens største fortidsminde, blev opført mellem
år 650 og 1200, og det består af omkring 30 km volde,
som
ligger mellem Hedeby Nor i øst og Hollingsted i
vest. Moserne mod
vest |
|
og syd og skovene
mod øst
dannede sammen med Danevirke en
helt |
 |
|
naturlig grænse og et
forsvarsanlæg mod syd for Danmark. Flere lande
forsøger nu at få Danevirke anlægget optaget på
UNESCO’s kulturarvsliste.
|
|
Danevirke Museum, der ligger tæt
på Valdemarsmuren, ejes og drives af Sydslesvigsk
Forening. Her kan man på en spændende og
pædagogisk måde få et overblik over voldenes
historie. Museet vil i løbet af 2008 åbne en
udstilling om mindretallets historie. Mødet er
tilrettelagt i samarbejde med
Folkeuniversitetet.
|
|
Fredag den 12. september
2008
Sydslesvigtur fra fredag den 12.
til søndag den 14. september.
Årets tur til Sydslesvig,
som er et tilbud til alle interesserede, vil gå
til Kobbermølle, Flensborg og Lyksborg. Prisen for
turen er med fuld pension kr. 1980- i
dobbeltværelse, men uden entreer, som forventes at
være ca. kr. 90-. Tillæg for enkeltværelse er kr.
200-.
|
 |
Hvis turen har interesse, så ring
hurtigst muligt til Niels Jørgen Kjærsgaard på
tlf. 98 14 05 70 eller Niels Frank på tlf. 98 35
03 33, da det forventes - i lighed med de
tidligere ture - at blive rift om
pladserne.
Fredag morgen
køres direkte til Agerskov Kro, hvor
overnatningerne finder sted. Efter frokost går
turen videre til Christian IV’s
Kobbermølle med de |
|
berømte arbejderboliger, den
gamle fabriksbygning samt dansk museum, skole og
børnehave.
Næste dag står i Flensborgs
tegn, hvor vi skal se og
høre om de mange gamle historiske danske |
|
bygninger, der er på strøget og
langs havnen, på besøg i den danske
Helligåndskirke, Dansk
Centralbibliotek for
Sydslesvig i Nørregade,
Søfarts- og Rommuseet samt se Den gamle Kirkegård
med alle soldatergravene.
Søndag går turen
til Lyksborg Slot, men inden
da skal
den danske
Lyksborg Skoles jernalderlandsby besøges. Næste
stop vil
være Jelling, hvor vi skal |
 |
 |
se
kirken, gravhøjene, runestenene og museet, der
levende fortæller om tiden, da byen var Danmarks
centrum. Der vil også i år være mulighed for
indkøb i Harreslev.
Se
danske kort over de steder, der skal besøges under
turen, ved at klikke på hhv. "Flensborg midtby" eller "Sydslesvigkort".
Læs udførligt om turen ved at
klikke på "Program for Sydslesvigturen
2008".
Læs om
foreningens tidligere ture ved at klikke på de
respektive årstal "2003",
"2004",
"2005",
"2006" eller "2007".
|
|
Lørdag den 7. juni
2008
Årsmødetur fra lørdag den 7. til
søndag den 8. juni.
Foreningen vil igen i år
arrangere en tur til De danske Årsmøder i
Flensborg. Tilmelding til turen skal ske hurtigst
muligt eller senest den 24. maj hos Niels Jørgen
Kjærsgaard på tlf. 98 14 05 70, som også kan give
de sidste oplysninger om pris og
transport.
|
 |
Lørdag omkring kl. 14.00
forventer vi at være fremme ved Engelsby
Centret, hvor vores venskabsforbindelse i år
holder deres årsmødefest. Her vil vi få kaffe med
kage og deltage i deres festligheder, som for de
voksnes vedkommende består af taler,
underholdning, opvisning og sang, mens
der for børnene vil være forskellige aktiviteter
ude i centrets gård. Om aftenen skal vi spise og
bagefter hygge os sammen med
venskabsforeningen. |
|
Søndag morgen kl.
8.00 begynder vi dagen med flaghejsning og en
kort
udendørs gudstjeneste
|
|
i Den danske Idrætspark ved
Frueskoven, hvor Hejmdal Blæseorkester fra
Harreslev spiller til. Her spiser vi også
morgenmad. Derefter skal vi ud for at se på byen,
eller hvad venskabsforbindelsen nu finder på, da
det er den, der står for alt det praktiske vedr.
alle aktiviteterne i Flensborg - sidste år
var det en sejltur på Flensborg Fjord i det
dejligste sommervejr - inden vi spiser frokost.
Vi samles kl. 14.00
sammen med byens danske på Nørretorv og i
Storegade for at gå |
 |
|
i optog til Idrætsparken, hvor
der vil være taler, optræden, underholdning,
gymnastikopvisning og meget mere. Vi forventer at
køre nordpå omkring kl. 17.00. Sidste år deltog
knap 20.000 danske i møderne i hele Sydslesvig -
et deltagerantal, der har været meget stabilt de
sidste mange år.
Læs uddybende om
årsmøderne ved at klikke på "Årsmøder".
|
|
|
|
Se billeder eller videoklip fra
turene ved at klikke på hhv.
"2006",
"2007",
"2008",
"Videoklip
2007" eller "Videoklip
2008".
|
|
Mandag den 19. maj
2008
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
Dieter Paul Küssner, som udover
at være forstander på den danske Jaruplund
Højskole syd for Flensborg, også er formand for
Sydslesvigsk Forening og redaktør
af internetbladet
Slesvigland, |
 |
vil holde foredraget:
”Fjordbyen Flensborg - en rejse
værd”.
Hans udgangspunkt er en
udtalelse af den flensborgske arkitekt Poul
Leckband, som har sagt, at næst efter
København er Flensborg den by, han helst vil bo i
af arkitektoniske grunde, hvilket er forståeligt,
når man går en tur rundt i byen, hvor
utroligt mange af de gamle danske huse er
bevaret. |
|
Mange af dem er for øvrigt stadig
danske -
f.eks. Borgerforeningen, Aktivitetshuset,
Flensborghus, |
|
Det lille Teater i Hjemmet og
Skt. Knudsborg.
Udover at fortælle noget om
de mange spændende seværdigheder i byen, vil
Küssner også komme ind på dens spændende fortid
samt levende nutid, hvor det danske stadig spiller
en vigtig rolle. Vi skal endvidere høre om
kongehusets stamsæde - Lyksborg Slot og om
Christian IV’s Kobbermølle med de gamle
arbejderboliger. Da foredraget skal ses som en
optakt til foreningens tur til Sydslesvig i
september, der går til Flensborg,
Kobbermølle og Lyksborg, vil Niels
|
 |
|
Frank tage over og fortælle om
selve turen. Turens program vil også være lagt
frem til mødet.
Find det spændende
internetblad Slesvigland på adressen http://www.slesvigland.dk/.
|
|
Tirsdag den 13. maj
2008
Berlintur fra tirsdag den 13. til
fredag den 16. maj.
Samarbejdet mellem
Grænseforeningen og Foreningen Norden har nu ført
til, at vore medlemmer kan deltage i deres fire
dages Berlintur i en fire stjernet bus.
Prisen for turen er kr. 1980- pr. person i dobbelt
værelse med halvpension. Tillæg for eneværelse kr.
245-. Hvis turen har interesse eller for
yderligere oplysninger, så ring hurtigst muligt
til Just Justesen på tlf. 65 38 25
50.
|
 |
Den første dag køres direkte til
Berlin, hvor overnatningerne finder sted på det
trestjernede Hotel Nova Berlin. Næste dag begynder
med en tur til Brandenburger Tor, Jødernes
Mindepark, som er anlagt der, hvor Adolf Hitler
havde sin underjordiske bunker og
Rigsdagsbygningen med den store glaskuppel,
hvorfra der er en fantastisk
udsigt over store dele af byen. Efter frokost
fortsætter turen til Potsdam med
slottet
Cicilienhof,
hvor |
|
Churchill, Stalin og Roosevelt mødtes ved
krigens afslutning, og
videre til slottene
San Souci og |
|
Neues Palais, som Frederik den
Store lod opføre i midten af
1700-tallet.
På trediedagen skal alle de
kendte steder i Berlin besøges sammen med en lokal
dansktalende rundviser. Det er f.eks. Sejrssøjlen,
Check Point Charlie, De nordiske Ambassader, Unter
den Linden, Alexander Platz, Nikolai Viertel
og de
gamle arbejderkvarterer Kreuzberg og
Tempelhof.
Fredag er hjemrejse |
 |
|
dag, hvor der bl.a. også
vil være et ophold ved grænsen i Harreslev med
mulighed for indkøb.
Læs uddybende om turen
og Foreningen Norden på http://www.aalborg.foreningen-norden.dk/.
|
|
Mandag den 14. april
2008
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
Generalforsamling med dagsorden
ifølge vedtægterne efterfulgt af
et foredrag om sydslesvigske |
|
feriebørn af pædagog Per
Johannsen fra Valsgård ved Hobro, som han har
valgt at kalde for: ”Feriebørns rejser fra 1919
til i dag”.
Per Johannsen er den helt
rigtige til at fortælle om feriebørnsarbejdet, da
han er herboende dansk sydslesviger, der selv var
på ferie heroppe i 70’erne. En stor del af hans
familie
har for øvrigt også prøvet det
samme. |
|
F.eks. var hans tante med på en
af de første ferietransporter i 1920 til Langholt,
hans far var med i 30’erne samt alle hans søskende
i 70’erne. Forældrene var pedelpar på Duborg
Skolen, hvor han tilbragte
sin barn-
og ungdom, men gik selv på Gustav
Johannsen Skolen. Morfaren
var Hermann |
 |
Olson, som fra 1947 til 1954 var
dansk landdagsmand i Kiel.
Johannsen
vil først
fortælle om feriebørnsarbejdets historie, hvor
det til
at begynde |
|
med i mellem- og efterkrigstiden
også var en social opgave, mens det i dag
udelukkende er af pædagogisk art, for at børnene
kan blive mere fortrolige med dansk sprog og
kultur. Derefter vil han komme ind på, den store
betydning det har for børnenes selvforståelse, at
de kan opleve en rigtig |
 |
|
dansk hverdag fra morgen til
aften, hvilket han jo om nogen kan
fortælle om. |
|
Det at have et feriebarn betyder
også i mange tilfælde et livsvarigt venskab mellem
feriebarnets og ferieværtens familier.
Læs
uddybende om feriebørnsarbejdet og dets betydning
ved at klikke på "Feriebørn".
|
|
Lørdag den 8. marts
2008
Brønderslev Sognegård, Bredgade
104, Brønderslev.
|
 |
Fælles Grænselandsdag for
Aalborg- og Vendsyssel Kredsen.
Da der
igen i år er sammensat et spændende program, håber
vi, at der er mange, der vil tage turen op til
Brønderslev. Prisen for deltagelse hele dagen med
to gange kaffe med brød er kr. 80-; for
henholdsvis kun for- eller eftermiddag med en gang
kaffe med brød er den kr.
50-.
|
|
Kl.
930 |
Morgenkaffe med brød, velkomst og
morgensang. |
|
Kl. 1015 |
Grænseforeningens formand Finn
Slumstrup taler over emnet: "Grænseforeningen -
for en åben danskhed”. Derefter vil der som
sædvanligt være mulighed for drøftelse om og
spørgsmål til indlægget |
|
Kl. 1200 |
Spisepause, hvor medbragt mad kan
nydes, eller der kan købes smørrebrød samt øl og
vand. |
|
Kl. 1300 |
Sangtime
med tidl. organisationskonsulent Johan Herold fra
Åbyhøj ved klaveret. |
| Kl.
1400 |
Økonom
Lars Harms, der er friser og næstformand for
Sydslesvigsk Vælgerforenings landdagsgruppe i
Kiel, har valgt at kalde sit indlæg for: ”SSW
forud for kommunal valget i 2008”. |
 |
| Kl.
1445 |
Eftermiddagskaffe med
kage. |
| Kl.
1510 |
Spørgsmål og drøftelse i forbindelse
med Lars Harms indlæg. |
| Kl.
1600 |
Orientering
fra
Grænseforeningens
nordjyske kredse og afslutning.
|
|
Mandag den 25. februar
2008
Haraldslund Bibliotek, Kastetvej
83, Aalborg kl. 1915.
Christian Mejdahl, som er
Folketingets tidligere formand, har valgt at kalde
sit indlæg for: ”Så længe I holder fast i os,
holder vi fast i jer” med undertitlen: ”Er det
nu det samme, vi
holder fast i”?
|
 |
Foredraget vil bl.a. handle noget
om de stærke bånd, der er mellem danske nord og
syd for grænsen, om mindretalsrettigheder og
mindretalsbeskyttelse, om interesse og
forpligtigelse over for mindretal, om det
værdifulde i samhørighed samt om hans personlige
oplevelser fra de mange besøg, som han har haft i
Sydslesvig.
Titlen er den samme, som det
løfte to statsministre - først Poul Nyrup
Rasmussen og |
|
senere Anders Fogh Rasmussen -
har givet til de danske syd |
 |
|
for grænsen, hvilket var et
fornyet løfte af statsminister Niels Neergaards
gamle fra 1920, som lød: ”I skal ikke blive
glemt”.
Til slut vil Christian Mejdahl også
fortælle lidt om sit liv som landmand, lokalpolitiker,
borgmester, folketingspolitiker og
formand for
Folketinget. |
|
20 år blev det til i Folketinget,
hvor han ud over at være dets formand i godt fire
år, også har været statsrevisor og medlem af
Folketingets Finansudvalg samt haft en del
tillidsposter i
Venstre.
|
|
Mandag den 19. november
2007
Huset, Hasserisgade 10, Aalborg kl.
1900.
Årets møderække sluttes af med
en hyggelig sangaften med adjunkt, organist
og korleder Else Højgaard Smidt fra Brønderslev
ved klaveret. Vi skal synge både de gode gamle,
men også de helt nye sange fra den nye
Højskolesangbog, som udkom i efteråret 2006. Vi
vil således komme igennem forskellige stilarter og
flere århundreder.
|
 |
Endvidere vil Mofi Koret, som er
et meget dygtigt amatørkor på godt 30 medlemmer,
komme for at underholde os med nogle numre. Der
vil også være mulighed for at købe gløgg og
æbleskiver. Mød derfor op til en spændende
aften.
De
sydslesvigske julemærker, der er med til at synliggøre
det danske
|
arbejde i
Sydslesvig, kan købes ved mødet. Overskuddet fra
salget går til det danske humanitære arbejde syd
for grænsen.
|
|
Mandag den 22. oktober
2007
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
Ændret på grund af
Ernst Meyers sygdom.
Sydslesvigsk Vælgerforenings
kommunalpolitiske konsulent og stedfortrædende
landssekretær Gerhard Jessen, der er født og opvokset i
Flensborg, vil holde et foredrag, som han har
givet titlen: "Om os - hverdag, politik og
fremtid i Sydslesvig".
|
 |
Da Jessen er ansat på SSW's
Landssekretariat på Skibsbroen i Flensborg, finder
han det naturligt at begynde sit indlæg med at
fortælle om den aktuelle situation i Sydslesvig
med stor vægt lagt på den politiske. Han vil bl.a.
komme ind på, hvorfor SSW - der først og fremmest
er det danske mindretals parti, men også et
regionalt parti - ved de sidste mange valg har
opnået en lang række af gode resultater. Han vil
også komme ind på aktuelle større og mindre
politiske problemer, som umiddelbart kan virke
lidt
kedelige, men der ligger mange gange en spændende
historie bagved. |
|
Tag f.eks.
problemerne med tilskuddet til de danske
skoleelever eller hvad med det sidst nye emne,
dansk og
tysk sprogede byskilte på samme måde, som
der er tosprogede gadeskilte i
Flensborg.
Hovedemnet vil dog være
staten i forhold til dens befolkning eller
befolkninger,
da der
kun er ganske |
|
få stater i Europa, der ikke har
hjemmehørende nationale mindretal, og hvordan den
behandler dem, samt om hvordan det danske
mindretal vil se ud om 20 år, da det de sidste år
har udviklet sig meget positivt set med danske
briller. Gerhard Jessen mener, at Flensborg i
løbet af de næste 20 år vil udvikle sig til at
blive en mere og mere dansk orienteret by, og at
det danske mindretal i Sydslesvig som helhed vil
stå stærkt. |
 |
|
Til slut skal vi også høre noget
om hans oplevelser som feriedreng i slutningen af
halvtredserne, hvor han var på besøg her i
Aalborg.
|
|
Det aflyste foredrag.
”Lassen Museet i Jarlund”,
er hvad tidligere formand for Sydslesvigsk
Forening og skoleleder Ernst Meyer fra Flensborg
har valgt at kalde sit foredrag, som vil blive
ledsaget af lysbilleder.
|
 |
Først vil Meyer fortælle om
Christian Lassen og hans slægt, som har boet på
gården siden 1721. Ud over at drive landbrug fra
bygningerne brugte familien dem også til den
lokale kro, som de havde frem til 1943, hvor den
lukkede. Den nuværende gård er fra 1892, hvor den
gamle nedbrændte. Chr. Lassen havde oprindelig
otte søskende, men en døde som spæd, en som ganske
ung og en på Østfronten, hvor han for øvrigt
|
|
også selv deltog. Af de
resterende fem, som alle var piger, boede han
sammen med de tre på gården, og da de alle hørte
til den generation, der bestemt ikke smed noget
væk, efterlod de sig
|
|
en mængde effekter, der havde
tilhørt familien langt tilbage i tiden, og som nu
er udstillet.
Da Chr. Lassen døde barnløs i
en alder af 95 år, testamenterede han hele sin
formue til det danske mindretal. Museet viser et
dansk sydslesvigsk familieliv under skiftende
forhold igennem mere end 100 år |
 |
såsom bl.a.
dåb, bryllup, dødsfald, inflation, landbrugskrise,
flygtningepres
og to
verdenskrige.
|
|
Mandag den 24. september
2007
Aflyst! Det
er med
stor beklagelse, at Mejdahl har måttet
melde afbud til sit møde her i foreningen, men den
pågældende dag er han på rejse med Folketingets
Præsidium - noget han ikke vidste, da han sagde ja
til at komme for et år siden. Bestyrelsen forsøgte
derfor at få en ny aftale i stand til lidt senere,
men han er desværre optaget resten af året. Det er
beklageligvis den slags ting, der kan ske, når de
forskellige aktiviteter bliver tilrettelagt op til
et år i forvejen.
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
Christian Mejdahl, som er
Folketingets formand, har valgt at kalde sit
indlæg for: ”Så længe I holder fast i os,
holder vi fast i jer” med undertitlen: ”Er det
nu det samme, vi holder fast
i”?
|
|
Foredraget vil bl.a. handle noget
om de stærke bånd, der er mellem danske nord og
syd for grænsen, om mindretalsrettigheder og
mindretalsbeskyttelse, om interesse og
forpligtigelse over for mindretal, om det
værdifulde i samhørighed samt om hans personlige
oplevelser fra de mange besøg, som han har haft i
Sydslesvig.
Titlen er det samme, som det
løfte først den forhenværende og senere den nuværende
statsminister har givet til de danske syd
for
grænsen, hvilket var
et
|
|
fornyet løfte af statsminister
Niels Neergaards gamle fra 1920, som lød: ”I skal
ikke blive glemt”.
Til slut vil Christian
Mejdahl også fortælle lidt om sit liv som
landmand, politiker, borgmester og formand for
Folketinget.
Lodsedler til Det Sønderjyske
Lotteri, hvis overskud går til det danske
arbejde i Sydslesvig, kan også købes ved
mødet.
|
 |
|
Fredag den 7. september
2007
Sydslesvigtur fra fredag den 7.
til søndag den 9. september.
Aflyst på grund af
Sonja Melgaards pludselige dødsfald, men
bestyrelsen har besluttet, at den skal gennemføres
til næste år, da det er en meget spændende
tur.
|
|
Ja, det er med stor beklagelse,
at foreningen har måttet træffe ovenstående
beslutning, da denne tur - ligesom alle de
tidligere ture - var fuldt besat. Der var ellers
fundet en ny turleder, men da Sonja Melgaard selv
stod for de mange aftaler,
har det ikke været muligt at frembringe dem alle
med så
kort et varsel.
|
|
Turen i år begynder allerede
fredag kl. 900, og overnatningerne er
flyttet til Hotel Røde-Kro i byen af samme
navn i Sønderjylland 25 km nord for
grænsen.
I Flensborg, der havde dansk
flertal til omkring 1870 og igen fra 1945 til
1951, skal vi opleve både |
|
den historiske danske fortid og
den levende danske nutid. I dag stemmer knap 25 % dansk.
Vi skal besøge mange af de
historiske steder samt nogle af de mange
danske institutioner. Vi skal også på besøg i
Kobbermølle med Christian IV’s gamle Nyboder huse
- arbejderboliger - samt se det danske Kobbermølle
Museum og videre ud til det spændende Lyksborg
Slot, kongehusets stamsæde. Søndag den 9. sep.
sidst på eftermiddagen |
 |
|
kører vi igen nordpå. Se de mange
steder, der er mulighed for at besøge, eller se et
dansk kort over Flensborg ved at klikke på hhv.
"Rundtur i Flensborg" og "Flensborg
midtby".
|
|
Lørdag den 2. juni
2007
Årsmødetur fra lørdag den 2. til
søndag den 3. juni.
Foreningen vil igen i år
arrangere en tur til De danske Årsmøder i
Flensborg til en rimelig pris. Ligeså snart priser
og program er bragt endeligt på plads, vil
oplysningerne blive lagt ind på hjemmesiden.
Tilmelding til turen skal ske senest den 2.
maj hos
Sonja Melgaard på tlf. 98 31 62 32,
som også kan give de sidste oplysninger, når de
foreligger.
|
 |
Lørdag
omkring kl. 1400 forventer vi at være
fremme ved Jens Jessen Skolen, hvor vores
venskabsforbindelse holder deres årsmødefest. Her
vil vi få kaffe med kage og deltage i deres
festligheder, som for de voksne består af taler,
underholdning, opvisning og sang, mens der for
børnene vil være forskellige aktiviteter ude i
skolegården. Om aftenen skal vi spise og bagefter
hygge os sammen med
venskabsforbindelsen. |
|
Søndag morgen kl. 800
begynder vi dagen med flaghejsning og
en kort udendørs gudstjeneste i
|
|
Den danske Idrætspark ved
Frueskoven, hvor vi også vil indtage morgenmaden.
Derefter skal vi ud for at se på byen, inden vi
spiser frokost. Vi samles kl. 14 sammen med byens
danske på Nørretorv for at gå i optog til
Idrætsparken, hvor der vil være taler, optræden,
gymnastikopvisning, underholdning og meget mere.
Vi forventer at køre nordpå omkring kl. 17. Sidste
år deltog knap 20.000 danske i møderne i hele
Sydslesvig.
Billedet til
højre viser foreningens nye fane, som bæres af
Heike Lütt. Ved siden af ham går Per-Arne Hoegh
fra venskabsforeningen i Flensborg med deres fane. |
 |
|
Begge faner blev, sammen med et
utal af andre faner, båret igennem byen til
årsmødepladsen ved Frueskoven, hvor de under alle
festlighederne stod opstillet for enden af
pladsen.
Læs uddybende om årsmøderne ved at
klikke på "Årsmøder".
|
|
|
|
Se
billeder eller videoklip fra turene ved at klikke
på hhv. "2006",
"2007"
eller "Videoklip".
|
|
Mandag den 21. maj
2007
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg kl. 1900.
Mirco Fischer, som selv er dansk
sydslesviger, vil holde foredraget: ”At være
dansk sydslesviger i Danmark”. Da han var
færdig med at studere, blev han, som mange andre
sydslesvigere, boende her nord for
grænsen.
|
 |
Efter endt skolegang i en af
Sydslesvigs 48 danske skoler
ønsker mange unge - som en naturlig ting - at læse
videre nord for grænsen, hvilket dog ikke altid er
helt uden problemer. Selvom de er danske, skal de,
som alle andre udlændinge, først søge om
opholdstilladelse og derefter have et CPR-nummer
samt forholde sig til en mænge andre praktiske
ting som opstår, når man flytter
fra et land til et andet. En ting, der sårer mange
meget |
|
er, når rigsdanske unge af
uvidenhed betragter dem som tyskere, eller kalder
dem for prøjsere eller andet. Som nævnt bliver
mange unge hængende heroppe efter endt uddannelse.
Kan dette på sigt give problemer for danskheden
syd for grænsen? |
|
Mirco Fischer vil også
fortælle om sin opvækst og sit liv i Flensborg som
dansk sydslesviger og om det Flensborg, man ikke
ser som turist, hvilket skal ses som en optakt til
foreningens tur til Sydslesvig i september, der
vil gå til Flensborg, Kobbermølle og Lyksborg.
Niels Frank vil derfor tage over og fortælle
om,
hvordan turen vil blive afviklet, og hvilke steder
vi skal besøge. |
 |
|
Selvom det er et forholdsvis
lille område, er det alligevel fyldt med et væld
af historiske minder samt en levende
danskhed.
|
|
Mandag den 16. april
2007
Vejgård
Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg kl.
1900.
Generalforsamling med dagsorden
ifølge vedtægterne efterfulgt af et indlæg ved
tidl. lærer og præst Viggo Uttrup fra Klarup ved
Aalborg, der vil tale over emnet: ”En
himmerlænding i krig”. Det vil handle
om dagbogsnotater fra en menig soldat, som var
hans farfar, der deltog i krigen i 1864.
I
december 1863 måtte Niels Pedersen forlade sin
plads som tjenestekarl på en gård i Lille Arden |
|
for at drage i krig. Han rejste
først til København for at blive indrulleret,
hvorfra han senere blev sendt med skib til
Flensborg og derfra videre til Dannevirke ved
Slesvig by. Han fortæller om tiden dernede på
skanserne, om tilbagetoget til Dybbøl i snestorm,
om de forskellige træfninger undervejs og om
stormen på Dybbøl Skanser.
|
|
Uttrup vil også
fortælle
om sin farfars rejse som krigsfange
gennem Tyskland til Østrig, hvor han - |
|
i modsætning til i Tyskland -
blev behandlet godt. Her kunne han færdes frit og
tage arbejde, men usikkerheden om, hvornår han
kunne vende hjem, var en stor
belastning.
Nogle år efter sin hjemkomst
fra krigen, købte Niels Pedersen en gård i Store
Arden, men var stadig meget
præget af
oplevelserne fra krigen og |
 |
|
fangenskabet. Han forsøgte også
sammen med andre veteraner at hjælpe andre
krigsdeltagere på egnen, der havde det meget
værre. Flere var blevet invaliderede og andre
havde store psykiske
problemer.
|
|
Lørdag den 17. marts
2007
Nørre
Tranders Kirkecenter, Lemvigvej 100, Aalborg
Øst. |
 |
Fælles Grænselandsdag for
Aalborg- og Vendsyssel Kredsen.
Da der igen i år er sammensat et
spændende program, håber vi, at der er mange, der
vil gøre brug af det. Prisen for deltagelse hele
dagen med to gange kaffe med brød er kr. 80-; for
henholdsvis kun for- eller eftermiddag med en gang
kaffe med brød er den kr.
50-.
|
|
Kl.
930 |
Morgenkaffe med brød, velkomst og
morgensang. |
|
Kl. 1015 |
Seminarielektor Jørn Buch fra
Haderslev taler over emnet: "DSK - Dansksindede
sønderjyders deltagelse i Første Verdenskrig”.
Derefter mulighed for drøftelse og spørgsmål til
indlægget. |
|
Kl. 1200 |
Spisepause, hvor medbragt mad kan
nydes, eller der kan købes kartoffelsalat og
frikadeller samt øl og vand. |
|
Kl. 1300 |
Sangtime
med Johan Herold fra Åbyhøj ved
klaveret. |
| Kl.
1400 |
Adjunkt
Anke Spoorendonk, der er gruppeformand for
Sydslesvigsk Vælgerforenings landdagsgruppe, har
valgt at kalde sit indlæg for: ”Aktuel politik
i Sydslesvig og arbejdet i Landdagen i Kiel”.
|
 |
| Kl.
1445 |
Kaffe og
kage. |
| Kl.
1510 |
Spørgsmål og drøftelse i forbindelse
med Anke Spoorendonks indlæg. |
| Kl.
1600 |
Orientering
fra
Grænseforeningens
nordjyske kredse og afslutning.
|
|
Søndag den 25. februar
2007
Aflyst på grund af
snestorm - vil muligvis blive afholdt senere.
Lindholm Høje Museet, Vendilavej 11,
Nørresundby kl. 1300.
Rundvisning på
vikingemuseet sammen med en af dets
medarbejdere efterfulgt af kaffe med kage. Prisen
for deltagelse med adgang, rundvisning og kaffe er
kr. 50-. Tilmelding hurtigst muligt eller senest
torsdag den 22. februar til Sonja Melgaard på tlf.
98 31 62 32.
|
 |
Gravpladsen på Lindholm Høje er
et af Danmarks smukkeste fortidsminder fra yngre
jernalder og vikingetid. Flere hundrede
stensætninger markerer brandgravene. Fra toppen af
bakken er der en formidabel udsigt over
Limfjorden, der allerede i oldtiden
var af stor betydning. Ved de store
|
|
udgravninger i 1950’erne blev
også dele af landsbyen og en nypløjet mark
udgravet. I slutningen af vikingetiden blev hele
området dækket af flyvesand og derfor bevaret til
vore dage.
|
|
Museet viser de arkæologiske fund
fra de store udgravninger på stedet. På en
utraditionel måde fortælles historien om, hvordan
man i jernalder og vikingetid levede og døde på
Lindholm Høje. De originale oldsager er udstillet
sammen med rekonstruktioner, panoramaer,
illustrationer, kort og tekst, så der både er
mulighed for en umiddelbar oplevelse og for en
saglig fordybelse. Her kan man se, hvordan
indbyggerne gik klædt, hvordan |
 |
| |
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|
| |
 | |
